Start Hjulpet af Metal Hjælp og gode råd er ikke dyre!

By PLAVEB

Hjælp og gode råd er ikke dyre!

 mads_p_larsen

Foto: Mads P. Larsen vil være sikker på hjælp i fremtiden og er derfor blevet genindmeldt i METAL.

Garantien dækker indtil bilen går i stykker, lyder det i en gammel vittighed om brugtbilforhandleren.

I dagens Danmark kunne ”brugtvogsgarantien” ligeså gælde de såkaldte  ”billige” a-kasser og fagforeningerne, der bruger største delen af kontingentet på reklamer samt at underminere  overenskomstsystemet og de faglige rettigheder.

Når der er brug for hjælp

Vi taler ofte med mennesker, der bittert har fortrudt, at de ikke har været medlem af den rigtige faglige a-kasse og den overenskomstbærende faglige organisation.

En historie fra dagligdagen er historien om  Mads P. Larsen, udlært smed. Efter læretid og et par år som svend ,startede Mads i 2005 op som selvstændig. Mads blev ved  samme lejlighed  overflyttet til ASE for at spare lidt penge…

Efter et par turbulente år startede Mads i april 2007 som lønmodtager på JA-fabrikken a/s.

Mads fortæller: Jeg  ”glemte” alt om at skifte a-kasse og fagforening. Der var travlt og det gik godt og der var heller ikke en tillidsmand eller andre på virksomheden, som opfordrede mig til at blive meldt i Metal.

Konkurs i ferien

Da jeg gik på ferie troede jeg alt var i bedste orden. Ferien og den god stemning blev dog ødelagt, da mester ringede og fortalte, at min arbejdsplads var lukket og gået konkurs.

 Hjælp dig selv

Kontakter ASE og fortalte dem om, at jeg var blevet arbejdsløs og at min arbejdsplads var lukket. ASE sendte  mig en bunke skemaer, som jeg  efter bedste evne udfyldte og returnerede.

Efter et par dage blev jeg ringet op af sagsbehandleren: ”Hvad skal vi med de papirer du har sendt, lød det fra ASE …. Et par dage efter modtog jeg  en ny bunke papirer magen  til dem, jeg tidligere havde udfyldt, fortæller Mads.

Jeg følte mig faktisk meget alene og modløs. Jeg havde ikke fået vejledning og havde overhovedet ingen anelse om proceduren ved Lønmodtagernes Garanti fond. Opdagede også i forbindelse med min henvendelse til Metal,  at min arbejdsgiver heller ikke havde indbetalt mit pensionsbidrag, ligesom jeg ikke havde nogen anelse om, hvordan jeg kunne sikre min ferie, fortæller Mads.

Lærepenge

Hvad har jeg så lært?

Jeg har lært, at der ikke findes en genvej når det gælder om at få en vejledning og hjælp i konkrete sager. Den faglige A-kasse og den overenskomstbærende fagforening kan tilbyde både ordentlige arbejdsforhold og hjælp, når man er uheldig at få et problem som fx en konkurs.

I dag er jeg igen medlem af Metal og er således sikker på hjælp til efteruddannelse og et nyt job.

Senest opdateret (Onsdag, 17. august 2011 09:58)

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Banner
Technogenics
Vi har 2 gæster online
Danish English German Latvian Lithuanian Polish
Banner