Start Nyt Studietur til CeBIT messen

By PLAVEB

Studietur til CeBIT messen

 

Metal_Bil_Blaa

Studietur til CeBIT messen den 5. – 7. marts 2010

IT-, Tele- og Elektronikudvalget i Region Midtjylland har hermed den store fornøjelse at invitere dig med på en oplevelsesrig tur til CeBIT Messen – messen om IT og Data.

Udviklingen af hardware, software og tjenester har givet os alle helt nye perspektiver og muligheder i såvel arbejdsliv som fritid - og de der arbejder med teknologien til daglig er i særdeleshed berørt af alt det nye.

Tag med på denne fantastiske tur og oplev ved selvsyn den nyeste teknologi på informations- og telekommunikationsområdet - der bliver garanteret nok at se på. Vi har en hel dag til rådighed på messen og alligevel kan det blive svært at nå at se det hele. Klik ind på www.CeBIT.de og se dig lidt omkring inden turen.

Turen koster kun kr. 250,-. For dette beskedne beløb får du busturen ud og hjem, morgenmad lørdag, indgangsbillet til CeBIT, (indgangsbilletten alene koster 250,- kr.) samt middag lørdag med en øl eller vand. På busturen kan der købes drikkevarer til rimelige priser.

Vi kører i en bus med god plads også til at lægge ryglænet ned, så vi kan få sovet lidt. Der er plads til 50 personer i bussen.

Yderligere oplysninger om bl.a. opsamlingssted sendes til deltagerne i ugen op til turen.

Har du spørgsmål vedr. turen, kan disse rettes til Steen A. Nielsen, formand for IT-udvalget i Region Midtjylland, Metal Randers, på tlf.: 8712 4011 – eller pr. mail 0207stn@danskmetal.dk

Bindende tilmelding til turen samt betaling i Metal Randers.

Program for turen

Fredag den 5. marts

Fra ca. 20.00 Opsamling i din afdeling eller i en naboafdeling afhængig af tilslutningen.

Lørdag den 6. marts

06.30 Morgentoilette og morgenmad på "Gasthaus" tæt på Hannover.

09.00 Ankomst til CeBIT, hvor hele dagen er til rådighed. Frokost er for egen regning.

18.00 Afgang fra CeBIT - kurs mod Danmark.

19.30 Middag på tysk kro.

Søndag den 7. marts

Ca. 00.30 Første stop hjemme igen. Herefter køres til resten af opsamlingsstederne

Senest opdateret (Tirsdag, 16. februar 2010 10:53)

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Banner
Technogenics
Vi har 2 gæster online
Danish English German Latvian Lithuanian Polish
Banner
Banner