Start Nyt OK10: Bestyrelsen siger ja!

By PLAVEB

OK10: Bestyrelsen siger ja!

 

Metal_Bil_BlaaBestyrelsen i Metal Randers har på sit møde den 24. februar drøftet CO-I overenskomstfornyelsen.

Overenskomstforliget, der er indgået i en periode med rekord høj arbejdsløshed og økonomisk krise, afspejler den aktuelle situation på arbejdsmarkedet.

Bestyrelsen anerkender, at det under de givne omstændigheder, med bl.a. en borgerlig regering og en vigende organisationsprocent, er lykkedes at indgå en overenskomstaftale som både giver øget tryghed samt skaber plads til lokale lønforhandlinger, der kan sikre reallønnen.

At der nu er taget hul på en overenskomstmæssig aftale, der giver de overenskomstdækkede en godtgørelse ved afskedigelse illustrerer at det fortsat, og også i fremtiden er de overenskomstbærende faglige organisationer, som skaber forbedringer.

Det er en kendt sag, at DI bl.a. ønskede en udvidelse af arbejdstiden uden overtidsbetaling. Bestyrelsen konstaterer med tilfredshed, at dette krav ikke blev imødekommet og at den nye overenskomst i stedet opregulerer tillæggene til lærlinge, overtid og skiftehold.

Bestyrelsen er også tilfreds med, at der sættes fokus på helbred og sundhed for ansatte på nathold, samt at der sker forlængelse af barselsorloven.

Endelig anerkender bestyrelsen, at lærlingene omfattes af pensionsordningens forsikringsdel, så de bl.a. er sikret ved kritisk sygdom og invaliditet.

Bestyrelsen konstaterer, at en høj organisationsprocent er forudsætningen for realløn og rimelige arbejdsforhold. Bestyrelsen vil på den baggrund arbejde for en høj stemmeprocent og et ja til overenskomsten. Bestyrelsen opfordrer alle beskæftigede på virksomheder, som er dækket af overenskomsten, til at blive indmeldt i den faglige organisation, som har forhandlet overenskomsten.

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Banner
Technogenics
Vi har 2 gæster online
Danish English German Latvian Lithuanian Polish
Banner
Banner