Hansen Door konkurs på trods af lønsom produktion

Foto: Tillidsmand Allan Svaneborg håber på, at der findes en løsning således at produktionen kan fortsættes hos Hansen Door.
Hansen Door konkurs
Når løn og feriepenge udebliver er det "guld værd" at være medlem af en fagforening.
- Siden lønnen udeblev og der blev snakket konkurs, har vi haft en god dialog med tillidsmand Allan Svaneborg og virksomhedens ledelse, fortæller afdelingsformand Henrik Leth.
Onsdag den 7. juli er det alvor. Sekretær Marianne Kolding Friis fra Metal Randers møder sammen med gruppeformand Ellen Pedersen fra 3f op for informerer om situationen, samt påbegynde den nødvendige udfyldelse af blanketter til bl.a. LG.
Aconto løn fra fagforeningen
Medlemmerne blev informeret om at de vil få et lån på 80 pct. af lønnen og at udbetalingen af feriepengene, som DI er garant for, efter aftale bliver fremskyndet.
Lønsom produktion og god ordrebeholding
Direktør Palle Damgaard og Metal tillidsmand Allan Sveneborg ærgre sig over konkursen.
- Efter nogle svære år har vi fået trimmet produktionen. Ordresituationen er også positiv foræller Palle Damgaard, der ligesom Allan Svaneborg håber på en løsning som kan sikre, at produktionen fortsættes i Randers.
Senest opdateret (Onsdag, 07. Juli 2010 11:28)












