Metal Randers

Velkommen til 1. maj her i Metal Randers.

Jeg kan love jer en ting; nemlig vi får valg inden vi igen mødes til 1. maj!

Jeg kan også love jer, at I selv har stor indflydelse på fremtiden og på hvilken politik der skal føres!

Ved det kommende valg står der rigtigt meget spil.

Valget kommer til at stå mellem to modeller for samfundets udvikling; nemlig om vi skal spare os, eller arbejde os ud af krisen.

Brug for en ny politik!

Forringelse af efterlønnen og en forhøjelse af pensionsalderen er stadig på regeringens dagsorden.

Regeringens og arbejdsgivernes svar på krisen er ikke overraskende, og for øvrigt lige så gammelt som industrisamfundet: Løntilbageholdenhed, skattelettelser til de rigeste og ringere velfærd. Modsat er der ingen bud på en politk, der kan erstatte de 180.000 industriarbejdspladser, vi har mistet de sidste to år.

Regningen for krisen er sendt til de mange arbejdsløse: Halveringen af dagpengeperioden og optjeningsregler, der kan gøre det umuligt for mange i kortere ansættelsesforhold at bibeholde dagpengeretten, er det borgerlige Danmarks tak til de mange der har betalt for krisen med deres job.

Dagpengene udhules!

Ligeledes fortsætter udhulingen af dagpengene som betyder, at en faglært skal klare sig med halv indtægt ved arbejdsløshed. Kontrol- og samtaletyranniet fortsætter, og flere sendes i ”gratis arbejde” i form af praktik og løntilskudsjob. Endelig har regeringen gjort det næsten umuligt for den arbejdsløse at blive opkvalificeret til et nyt job.

Et regeringsskifte er første skridt ud af krisen. Der er brug for en ny politik, som ikke mindst må bygge på de krav fagbevægelsen har peget på for at genstarte økonomien og udbedre de mange skader VKO efterlader sig. Der bliver brug for et tæt samspil mellem fagbevægelsen og en ny regering.

Gud forbyde det, men genvælges Løkke som statsminister er linjen lagt, og vi vil kunne se frem til fortsat besparelser på eksempelvis arbejdsmiljø, uddannelse, dagpenge, forskning, miljø o.s.v.

Arbejdsløse og unge vil blive hårdt ramt. Modsat vil multinationale virksomheder kunne fortsætte med skattefrihed.

Uligheden vil markant større!

I Metal ønsker vi en regering der sætter gang i beskæftigelsen og giver os mulighed for at uddanne os til fremtidens udfordringer. Vi ønsker en regering der satser på beskæftigelse, på lighed og på at vi skal arbejde os ud af krisen.

Jeg vil selvfølgelig opfordre jer til at være aktive i valgkampen.

Valget skal vindes!

Working Poor

Godt understøttet af VKO og deres nyliberale bagmænd, er der de sidste 10 år sket  en mærkbar ændring af styrkeforholdet på arbejdsmarkedet.

Jeg behøver blot at nævne begrænsningen af fradraget på det faglige kontingent , der kun rammer medlemmerne af de overenskomstbærende faglige organisationer. Dette og lignende tiltag betyder at flere fravælger at være organiseret, for at stedet at underminere det danske aftalesystem.

Får vi ikke effektivt stoppet denne udvikling, kan det forudses, at kollektive overenskomster vil blive afløst af individuelle aftaler. Arbejdsmarkedet vil ændre sig, så langt de fleste må tage flere job og løse ansættelser, for blot at klare dagligdagen.

I EU udgjorde andelen af ”arbejdende fattige” allerede 8 procent inden krisen, og i USA vurderes det, at mere end en fjerdedel af alle arbejdende familier er tæt på fattigdomsgrænsen.

Det skulle man ikke tro var noget, som danske politikere ønskede at kopiere.

Men det er det!

Bl.a. Søren Pind og Bertel Haarder har ”tænkt højt” og givet udtryk for, at de mener, at den danske lønstruktur – i modsætning til den amerikanske – er »som en stige, hvor de nederste trin mangler«. De vil, død og pine, have flere lavtlønsjob herhjemme.

Det kan således forudses, at vi – hvis blot vi lader udviklingen fortsætte - vil vi i et hidtil uset tempo vil få et arbejdsmarked hvor 20 -30 procent af arbejdsstyrken i bedste fald er fastansatte (kernemedarbejdere), og at resten af arbejdsstyrken er henvist til vikarjob og tidsbestemte ansættelser, med de forringelser dette vil medføre!

Vi bestemmer selv!

Heldigvis bestemmer vi selv om denne udvikling skal fortsætte. Hvis det sker, så mister de store fagforbund styrken til at forhandle på faggruppernes vegne.

Derfor skal man skal være medlem af den rigtige fagforening af hensyn til fremtiden.

Husk på, at vi har fået bedre vilkår for pension, ferie og løn - og det skal vi aflevere videre. Så hvis du melder dig ud, håber jeg, at du er klar til at se dine børn i øjnene og sige:

 - ”Jeg var med til at afvikle overenskomstsystemet. Jeg ville spare nogle tusinde kroner om året, men nu er hele lønniveauet og ansættelsesvilkårene blevet trykket, fordi fagforeningerne er svækket”…

Lad ikke dette ske – lad os stå sammen!

Fortsat god 1. Maj…