Mænds Sundheds Uge - Men`s Health Week 2011
For 4. år i træk er Dansk Metal medarrangør af Mænds Sundheds Uge i 2011 (Men´s Health Week).
Sundhedsugen afvikles i uge 24 fra mandag den 13. juni 2011 til søndag den 19. juni 2011, dette års arbejdstitel er ”tidlig opsporing”.
Baggrunden for dette tema er bl.a. en ny rapport fra sundhedsstyrelsen, som blev præsenteret på en konference i november sidste år.
Med tidlig opsporing menes indsatser, som kan påvirke mænd til at ændre adfærd, så de forebygger, at de bliver syge, og bliver opmærksomme på tidlige tegn i forhold til evt. sygdomme. Det gælder både fysiske og psykiske
sygdomme.
”Tidlig opsporing” handler også om at gøre sundhedsvæsnet bedre til at servicere mænd og kommunikere med dem, så sygdomme opspores tidligt.
Temaet er meget bredt og kan således rumme mange spændende aktiviteter både lokalt, regionalt og nationalt.
Arbejdspladsen fylder rigtig meget i mænds liv og er derfor vigtig til at kommunikere med mænd om deres helbred og til at sætte mænds helbred på dagsorden.
Dansk Metal vil stå for forskellige initiativer alene og sammen med andre, der er med i arrangørgruppen. På forbundets hjemmeside
www.danskmetal.dk samt på www.sundmand.dk kan du se, hvad der sker rundt omkring, og hvad der er til rådighed for afdelinger, klubber, værksteder og regioner, hvor man ønsker at iværksætte aktiviteter, alene eller i samarbejde med andre.
Der er allerede gang i initiativerne i afdelingerne, og der er planer om endnu flere:
På Bornholm stiller afdelingen op med en stand, telt/pyramide i forbindelse med Folkemødet på Bornholm, som afholdes i samme
uge som Men´s Health Week. Der vil i løbet af ugen blive serveret sund mad, mulighed for at få sundhedstjek, KOL-måling,
cykelsimulator, løbebånd, konkurrencer og massage.
Svend Aage Madsen, formand for Selskab for Mænds Sundhed åbner Men´s Health Week på Bornholm onsdag den 15. juni 2011
på afdelingens stand.
Følgende materialer stilles til rådighed for alle, som vil anvende dem:
1. En lille folder om mænd og sundhed som uddeles ved alle aktiviteter.
2. 5 opskrifter, særligt til mænd – udarbejdes som en pdf fil og distribueres via kantineoperatører mv.
3. En særlig hjemmeside hos Netdoktor hvor mændene kan indtaste deres sundhedsværdier fra sundhedstjekket og få klar besked
om, hvad tallene betyder og gode råd til at ændre vaner.
4. En oversigt over foredragsholdere med særlig viden om temaet (kost og krop).
Afdelinger/klubber og regioner kan frit gøre brug af disse oplysninger og deltage i lokalområdet i samarbejde med andre om at sætte fokus på mænds helbred og få det på dagsorden på arbejdspladserne, så mændene sætter fokus på det, de har brug for.
Mange virksomheder har allerede initiativer i gang om sundhed, men der er ingen, der sætter fokus på mænd og deres problemer alene. Effekten af disse initiativer viser sig ofte at have meget lille eller slet ingen effekt, fordi de ikke har tilstrækkelig forbindelse til ”brugeren”, der hvor han er, og fordi de slet ikke er målrettet til mænd.
Hvis I deltager i nogle af de aktiviteter, der er et led i Men´s Health Week, må I gerne sende os en mail om det, så vi kan omtale det på hjemmesiden i Metalmagasinet.
Skriv til Anne-Lise Nygaard, www.aln@danskmetal.dk eller Jørgen Moltzen, 0000jmo@danskmetal.dk
Initiativtagere i 2011:
- Selskab for Mænds Sundhed
- Sundhedsstyrelsen
- Sund-By-Netværket
- 3F
- Kræftens Bekæmpelse
- Dansk Sygeplejeråd
- Mandecentrene
- PROPA
- Dansk Metal
- Center for Urban Sundhed
- RUC-Sundhedsfremme
- Nationalt Udviklingscenter mod Overvægt (NUMO)
- Netdoktor media
- Rigshospitalet
Senest opdateret (Torsdag, 09. juni 2011 14:15)







Hvor skadet skal en bil være, før den skal erklæres totalskadet og ikke repareres? Alt efter, hvad politikerne svarer på det spørgsmål, kan det koste flere hundrede mekanikerjob. I dag må det højest koste 65 procent af bilens handelsværdi at[…]

