Rumænske smede hos Henning Sand, men mangler der danske smede?

I Metal er der mange arbejdsløse medlemmer, der kan svejse
Virksomheden Henning Sand begrunder brugen af rumænske smede med, at der ikke i Randers området findes kvalificerede smede og svejsere.
Påstanden undrer afdelingsformand Henrik Leth.
– Vi har i Metal Randers ikke modtaget forespørgsler om svejsere til virksomheden. Havde vi det, ville vi med sikkerhed kunne hjælpe. Drejer det sig om certificerede smede, har vi aftaler med Jobcenteret og Tradium, som betyder, at vi i løbet af få uger kan anvise de ønskede smede.
Overenskomst
I stedet for at søge arbejdskraften lokalt valgte Henning Sands Maskinfabrik at indgå en aftale med et Rumænsk smedefirma.
– Vi har intet mod udenlands arbejdskraft og har stillet krav om, at der indgås en overenskomstaftale, som kan sikre de rumænske smede danske overenskomstvilkår og en minimums timeløn på 160,- kroner i timen, siger Henrik Leth.
Er der ikke indgået en overenskomstaftale inden den 1. december, vil det rumænske smedefirma være konfliktramt og blokeret.
Senest opdateret (Fredag, 25. november 2011 12:26)







Hvor skadet skal en bil være, før den skal erklæres totalskadet og ikke repareres? Alt efter, hvad politikerne svarer på det spørgsmål, kan det koste flere hundrede mekanikerjob. I dag må det højest koste 65 procent af bilens handelsværdi at[…]

