OK12: Udtalelse fra bestyrelsen - Stem ja!

Der er indgået overenskomstforlig og Metal medlemmer kan se frem til at stemme om resultatet!
Bestyrelsen i Metal Randers har på sit møde tirsdag den 14. februar drøftet OK12.
Uden begejstring udtaler bestyrelsen følgende:
Det 2-årige OK-forlig indeholder nogle gode elementer. Bestyrelsen finder det således tilfredsstillende, at mulighederne for efteruddannelse er styrket, samt at der lanceres en frivillig seniorordning.
Derudover anerkender bestyrelsen, at lærlinge- og elevsatserne forhøjes med 2,25% pr. 1. marts 2012 og med 2,25% et år senere.
Bestyrelsen anerkender, at det er et lille skridt i den rigtige retning, at mindstebetalingen, der i dag er på 106,00 kr. pr. time forhøjes med 1,35 kr. pr. 1. marts 2012 og 1,35 kr. igen pr. 1. marts 2013. Desuden at genetillæg forhøjes med 1,4% pr. 1. marts 2012 og igen med 1,4% pr. 1. marts 2013.
Forbedringerne for selvvalgt efteruddannelse samt efteruddannelse i forbindelse med arbejdsfordeling, er ligeledes et skridt en den rigtigere retning.
Derudover vurderer bestyrelsen, at forliget er et fornuftigt udgangspunkt for fortsat produktion i Danmark, og at den gode udvikling af produktiviteten, er et godt fundament for de kommende lokale lønforhandlinger.
Bestyrelsen konstaterer, at forliget sammen med de gode produktionsvilkår i Randers området, sikrer et råderum i de lokale lønforhandlinger, der kan sikre medlemmernes realløn.
Bestyrelsen opfordrer alle medlemmer til at benytte deres stemmeret ved den kommende urafstemning. Bestyrelsen anbefaler ligeledes medlemmerne til at der stemmes ja til OK12 forliget!
Senest opdateret (Tirsdag, 14. februar 2012 17:05)







Hvor skadet skal en bil være, før den skal erklæres totalskadet og ikke repareres? Alt efter, hvad politikerne svarer på det spørgsmål, kan det koste flere hundrede mekanikerjob. I dag må det højest koste 65 procent af bilens handelsværdi at[…]


Kommentarer
RSS feed for kommentarer til dette indlæg.