Senest ændret efter generalforsamlingen den 22. april 2008
§1.
Metal Randers er en afdeling under Dansk Metalarbejderforbund og som sådan omfattet af Forbundets love, herunder særligt lovenes bestemmelser om Forbundets afdelinger.
Afdelingens hjemsted er Randers Kommune.
§ 2.
Afdelingens formål er i overensstemmelse med §§ 21 i Forbundets love inden for det område, hvor afdelingen virker, at fremme medlemmernes interesser i overensstemmelse med Forbundets formål.
§ 3.
Om afdelingens ledelse, antallet af ledelsesmedlemmer og valget af disse gælder de herom i Forbundets love indeholdte bestemmelser, for tiden §§ 22 - 28.
§ 4.
Om afdelingens regnskab samt om revisionen heraf gælder ligeledes de herom i Forbundets love indeholdte bestemmelser for tiden §§ 29 og 30. Regnskabsåret er kalenderåret.
§ 5.
Som medlemmer af afdelingen kan optages enhver, der er beskæftiget inden for afdelingens område. Om optagelse af medlemmer, medlemsskabets ophør, overflytning til andre afdelinger, og hvilende medlemsret gælder ligeledes de herom i Forbundets love indeholdte bestemmelser, for tiden §§ 49 - 56.
§ 6.
Medlemmerne hæfter ikke for for afdelingens gældsforpligtigelser.
§ 7.
Ændringer af nærværende vedtægter kan kun ske med godkendelse af Forbundets Hovedbestyrelse. Det samme gælder beslutning om afdelingens ophør eller sammenslutning med andre afdelinger.
Vedtaget på generalforsamlingen den 07.04.1987
Som dirigenter: Svend Åge Hansen og Bendt Chr. Larsen
*
Metal Randers - Bilag til afdelingsvedtægterne vedtaget i 1987 efterfølgende redigeret
1.Generalforsamlinger
1. Ordinær generalforsamling afholdes forår og efterår.
2. Ordinære generalforsamlinger indvarsles med mindst 14 dage før afholdelsen ved bekendtgørelse i fagbladet Metal og med angivelse af den fulde dagsorden i Afdelingsbladet. Alle forslag der ønskes behandlet, skal være formand eller kasserer i hænde senest 7 dage før generalforsamlingens afholdelse.
3. Er der særlige punkter, som skal behandles på generalforsamlingen, skal det fremgå af indvarslingen.
4. Dagsordenen skal som minimum indeholde følgende punkter:
a: Valg af dirigenter.
b: Godkendelse af forretningsorden
c: Valg af stemmeudvalg.
d: Beretning.
e: Årsregnskab (forår).
f: Indkomne forslag og bevillinger.
g: Valg af formand eller kasserer (efterår).
h: Valg af bestyrelsesmedlemmer (efterår).
i. Valg af bestyrelsessuppleanter (efterår).
j: Valg af revisorer (efterår).
k: Valg af revisorsuppleanter (efterår).
2.Afdelingens ledelse
1. Afdelingens bestyrelse har den daglige ledelse i overensstemmelse med de for forbundet gældende beslutninger og generalforsamlingens vedtagelser.
2. Formanden tegner afdelingen udadtil. Formanden kan sammen med kassereren indgå økonomiske aftaler, efter bemyndigelse fra bestyrelsen og generalforsamling.
3. Afdelingsbestyrelsen kan ansætte og afskedige faglige sekretærer og det øvrige personale.
4. Formand, kasserer, faglige sekretærer afgår ved overgang til pension.
5. Medlemmer med tillidshverv, der er valgt eller udpeget af afdelingsbestyrelsen, afgår ved valgperiodens udløb efter overgang til pension.
6. Ved eventuel overgang til efterløn udbetales ved aftrædelsen en godtgørelse svarende til 3 måneders løn
7. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
3.
Bestyrelsens sammensætning
Stk. 1. Bestyrelsen består af formand, kasserer og 9 bestyrelsesmedlemmer.
4.Valg af bestyrelsen
1. Bestyrelse vælges på en ordinær efterårsgeneralforsamling. Valgperioden er af 2 års varighed.
2. Valg af formand og kasserer i henholdsvis lige og ulige år.
3. Der vælges 5 bestyrelsesmedlemmer i lige år og 4 bestyrelsesmedlemmer i ulige år.
4. Der vælges 2 suppleanter for en 1 årig valgperiode. Suppleanterne deltager i bestyrelsesmøderne i henhold til forretningsordenen.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer sker ved almindelig stemmeflerhed.
6. Afstemningen foregår skriftligt.
7. Til gyldig stemmeafgivning ved personvalg kræves, at der er stemt på mindst 2/3 af det antal kandidater, der skal vælges.
5. Opgavefordeling, formanden
1. Afdelingsformanden forestår afdelingens daglige administration i overensstemmelse med de for forbundet gældende, samt afdelingens generalforsamling og bestyrelse trufne beslutninger.
6. Opgavefordeling, kassereren
1. Kassereren fører afdelingens regnskab i overensstemmelse med den af forbundets hovedkasserer udarbejdet vejledning og bestemmelser trufne af forbundets forretningsudvalg, samt de forskrifter, der er fastsat af afdelingens bestyrelse.
2. Regnskabet fremlægges i revideret stand for bestyrelsen og den ordinære forårsgeneralforsamling.
3. Der udarbejdes et årsbudget der fremlægges til godkendelse i bestyrelsen.
7.
Revision af Afdelingens regnskab
1. Til at føre kontrol med afdelingens regnskaber vælges 2 revisorer for to år ad gangen i henholdsvis lige og ulige år.
2. Der vælges 2 revisorsuppleanter for 1 år ad gangen.
3. Det påhviler revisorerne at revidere regnskabet hver måned (undtagen juli) under tilstedeværelse af afdelingsformanden eller eventuelt næstformanden.
8. Afdelingens kongresdelegerede
1. De til enhver tid valgte: Formand, kasserer og 9 bestyrelsesmedlemmer, er afdelingens kongresdelegerede.
2. Når antallet af afdelingens kongresdelegerede overstiger 11, vælges delegerede ud over bestyrelsen på den ordinære forårsgeneralforsamling, forud for den ordinære kongres.
3. På den ordinære forårsgeneralforsamling forud for den ordinære kongres vælges der mindst 3 suppleanter for de kongresdelegerede.
9. Service og nedsatte udvalg
1. Afdelingens ledelse skal yde medlemmerne bistand og vejledning, samt påse at alle indgåede overenskomster overholdes.
2. I afdelingens brancheklubber som er fælles for flere arbejdspladser, skal samtlige medlemmer der er beskæftiget inden for branchen tilsluttes. Medlemmer der kan dokumentere, at de er medlem af en anden værksteds- eller brancheklub, kan efter anmodning fritages for pligten til at være medlem af en brancheklub.
3. Afdelingsbestyrelsen nedsætter et oplysningsudvalg, hvoraf mindst et medlem skal være medlem af afdelingsbestyrelsen, som under ansvar overfor denne drager omsorg for, at forbundets tilskud til oplysningsarbejdet anvendes til aktiviteter, der tager sigte på at dygtiggøre medlemmerne som faglige tillidsmænd.
4. Afdelingsbestyrelsen nedsætter et særligt miljøudvalg sammensat af miljø og sikkerhedsrepræsentanter, som under ansvar for afdelingsbestyrelsen drager omsorg for miljø - og sikkerhedsarbejdet. Miljøudvalget vælger selv sin formand.
5. Afdelingsbestyrelsen nedsætter et særligt uddannelsesudvalg, som under ansvar for afdelingsbestyrelsen skal varetage forbundets uddannelsesinteresser for de erhvervsfaglige uddannelser og efteruddannelser inden for afdelingens område. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.
6. Der nedsættes et ungdomsudvalg på mindst 3 medlemmer, som gennem distriktet repræsenteres i forbundets ungdomsudvalg.
6. a: Ungdomsudvalget vælges af afdelingens medlemmer under uddannelse. Afdelingens generalforsamling skal orienteres om ungdomsudvalgets sammensætning, som indføres i afdelingens protokol.
6. b: Ungdomsgruppen der tiltrædes af en repræsentant for afdelingsbestyrelsen, vælger sin egen formand. Den tilrettelægger selv sin mødevirksomhed, dog således at der har været afholdt møde forud for hver afdelingsgeneralforsamling.
6. c: Ungdomsgruppen udarbejder et budget for det kommende års aktiviteter. Budgettet fremlægges for afdelingsbestyrelsen på bestyrelsesmødet umiddelbart inden efterårets generalforsamling.
6. d: Afdelingskassereren administrerer budgettet, og udarbejder årsregnskab.
6. e: Formanden for ungdomsudvalget får plads i afdelingens bestyrelse som observatør, såfremt vedkommende ikke opnår valg til afdelingsbestyrelsen.
7. Der etableres en seniorklub. Afdelingskassereren repræsenterer afdelingsbestyrelsen i seniorklubben.
8. Der kan nedsættes et ledighedsudvalg, der på baggrund af bestyrelsens beslutninger aktiverer afdelingens ledige medlemmer. Ledighedsudvalget der tiltrædes af en repræsentant fra afdelingsbestyrelsen, udpeger en talsmand.
9. Afdelingsbestyrelsen kan nedsætte et lovudvalg der har til opgave at ajourføre afdelingens lovbilag og forretningsordener i overensstemmelse med kongresbeslutninger og generalforsamlingsbeslutninger.
10. Afdelingsbladet
Stk. 1. Metal Randers udgiver et blad, som udsendes til a lle medlemmer.
Stk. 2. Afdelingsbestyrelsen udpeger en redaktør, der i overensstemmelse med de vedtagne retningslinier er ansvarlig for at bladet udkommer inden for de fastlagte terminer.
11. Bevillinger
A: Tillidsmænd:
Afdelingens medlemmer, der deltager i kurser på Metalskolen eller FIU kurser på andre af arbejderbevægelsens skoler, modtager et kursustilskud jf. cirkulære fra forbundet.
B: Efterlønsmodtagere:
Forbundsmedlemmer der overgår til efterløn tilbydes, at afdelingen indmelder dem og deres eventuelle ledsager i Seniorklubben. Metal Randers betaler kontingentet frem til pensioneringen.
C: Nyudlærte:
Nyudlærte modtager i forbindelse med indmeldelsen i afdeling, forbund og akasse en naturaliegave til en værdi af ca. 100,00 kr.
D: Statistikførere:
Statistikførere der indlevere løntallene til tiden, kan en gang om året afhente en naturaliegave til en værdi af ca 100,00 kr.
Mærkedage
E: Jubilæum:
Medlemmer med 50 - 60 - 70 - 75 og 80 års jubilæum af forbundet inviteres til en sammenkomst. I forbindelse med arrangementet yder afdelingen en blomsterbuket, samt en gave til en værdi af ca.300,00 kr.
F: 35 års jubilæum
Medlemmer der har 35 års medlemsskab af Dansk Metal, vil modtage en gave som enten overbringes af tillidsmanden, eller afhentes på afdelingskontoret.
G: Fødselsdage
Medlemmer med 80 -90 og 100 års fødselsdag ydes en naturaliegave til en værdi af ca.. 300,00 kr.
H: Afdelingsbestyrelse, revisorer og ansatte
Afdelingsbestyrelse, revisorer og ansatte modtager ved, bryllup, sølvbryllup, samt 50 og 60 års fødselsdage en naturaliegave.
I: Afdelingsbestyrelse, revisorer
Afdelingsbestyrelsen og revision modtager kr. 1.000 netto pr. år. Beløbet udbetales i juni
j: Begravelse:
Når et medlem er afgået ved døden, foranlediger afdelingen at der sendes en krans. I det omfang det er muligt, eller ønskes, vil der under ceremonien være en afdelings repræsentant tilstede, evt. med fane.
k: Seniorklubben:
Seniorklubben ydes et årligt tilskud på kr.: 8,00 pr. kontingentbetalende afdelingsmedlem. Beløbet opgøres pr. 1. oktober og overføres i fjerde kvartal.
Tilskuddet reguleres med 3/4 af den procentdel, der hvert år den 1. januar fremkommer i henhold til efter forbundets statistik for april kvartal året før for akkord og timeløn tilsammen stedfundne lønudvikling i hele landet, rundet til nærmeste med 25 delelige beløb.
l: Sangkoret:
Metalkoret ydes et årligt tilskud på kr.: 2,00 pr. kontingentbetalende afdelingsmedlem. Beløbet opgøres pr. 1. oktober og overføres i fjerde kvartal.
m: Receptioner:
Gældende for formand, kasserer og faglige sekretærer. I forbindelse med 50 og 60 års fødselsdag eller ved afgang til efterløn eller pension afholdes der i afdelingen en reception på "sandwich" niveau - svarende til kr. 5.000,- til kr. 8.000,- i 1998 kroner.
Politisk
N: Afdelingsbestyrelsen kan i forbindelse med valg bevilge i alt 3 kr. pr. betalende medlem til støtte for lokale afdelinger af Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, dog således, at medlemmer der har frasagt sig at støtte politiske partier friholdes.
O: Til medlemmer af afdelingen der er opstillet som kandidater for Socialdemokratiet eller Socialistisk Folkeparti til kommunalvalg, amtsrådsvalg, folketingsvalg eller EU valg, kan afdelingsbestyrelsen bevilge op til 0,25 kr. pr. betalende medlem til den personlige valgkamp, dog således at medlemmer der har frasagt at støtte politiske partier friholdes.
Almennyttigt
P: Afdelingsbestyrelsen kan til lokale almennyttige organisationer, foreninger og formål, efter ansøgning bevilge op til 1.000 kr. til hver pr. år.
Q: Afdelingsbestyrelsen kan tegne ét årige støttemedlemsskaber, på max 1.000 kr. til hver i kontingent, i almennyttige organisationer og foreninger.
Forretningsorden - generalforsamingen
Generalforsamlingen vælger 2 dirigenter, som indbyrdes aftaler ledelsen og forløbet af generalforsamlingen.
- Ethvert medlem kan anmode om ordet til forretningsordenen.
- Hvis et medlem har anmodet om ordet til forretningsordenen, skal man holde sig til denne. Gøres det ikke skal dirigenterne fratage medlemmet ordet.
- Medlemmer, der ønsker ordet, skal skriftligt overfor dirigenterne gøre dette gældende.
- Udover forslagsstilleren får ingen ordet mere end 2 gange af 5 minutter til samme sag eller punkt.
- Dirigenterne har ret til at fratage en taler ordet, hvis denne ikke holder sig til det foreliggende punkt. Dirigenterne er i så fald suveræne.
- Ændringsforslag skal afleveres skriftligt til dirigenterne.
- Efter punktet "Beretningen", indkalder dirigenten skriftlige forslag til valg af bestyrelsesmedlemmer/kongresdelegerede.
- Kandidaterne opstilles på tavlen i orden afgjort ved lodtrækning.
- Der stemmes, på mindst 2/3 af det antal kandidater, der skal vælges, og højest på det antal kandidater, der maksimalt skal vælges. (Skal der eksempel vis vælges 4 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter ser regnestykket således ud: 4:3*2=3. Der skal altså stemmes på mindst 3 og højest 4 personer).
- De kandidater, der ikke opnår valg til bestyrelsen som kongresdelegerede eller som revisorer, indgår efter stemmetal som suppleanter. Er der ikke mindst 2 suppleanter efter valg til bestyrelse, kongresdelegerede eller som revisorer, afholdes der valg af suppleanter efter ovenstående procedure.
- Medlemmer der i utide forlader generalforsamlingen kan inden stemme ved henvendelse til formanden for stemmeudvalget.
Senest opdateret (Fredag, 28. januar 2011 23:47)





