Afskedigelse - ældre medarbejdere
En virksomhed kan ikke uden videre fyre ældre medarbejdere når der skal skæres ned.
I en opmandskendelse formuleres det således: "En virksomhed har en særlig forpligtelse til så vidt muligt at undlade at afskedige medarbejdere, som har været beskæftiget i en virksomhed i den overvejende del af deres aktive arbejdsliv og derfor har nået en alder, hvor det erfaringsmæssigt er svært at finde nyt arbejde".
Kendelsen siger klart, at det er op til virksomheden at godtgøre, at det har været påkrævet at fyre de ældre medarbejdere frem for kolleger med lavere anciennitet.
Virksomheden skal kunne dokumenterer dette og der kan ikke alene tages hensyn til produktionen, fremgår det af kendelsen.
At ældre medarbejdere inden for det sidste par år er blevet omplaceret og måske ikke har opnået fuld rutine i deres seneste job, kan ikke i sig selv begrunde, at de skal have fyresedlen frem for medarbejdere med større arbejdsrutine i de pågældende funktioner, er opmandens klare konklusion.
Er du i tvivl om din afskedigelse, skal du altid hurtigst muligt kontakte Metal Randers.
Metal Randers - det er os med overenskomsterne!





