Start Spørgsmål og svar Fleksjob: Løn og ansættelse

By PLAVEB

Fleksjob: Løn og ansættelse

 

Ikke lavere løn til fleks-jobbere

Mindstelønnen i fx Industriens overenskomst ligger på kr. 104,25 pr time (2010). Denne timeløn er der imidlertid ingen Metal-medlemmer, der arbejder for. Det skal vores medlemmer i fleksjob eller under revalidering heller ikke.

Vores medlemmer i fleksjob skal ikke lønmæssigt stilles ringere end kollegaerne. I flere tilfælde har Metal Randers konstateret, at kommunerne fejlagtigt har den opfattelse, at ansatte i fleksjob blot skal aflønnes efter overenskomstens mindstelønssatser.

- Usikkerheden udspringer ofte af, at kommunerne anvender den ”mindste overenskomstmæssige løn” for hele ansættelsesområdet, hvilket ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik og socialministeriets vejledning på området, siger afdelingsformand Henrik Leth.

Reglerne er således, at kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af arbejdsgiverbidrag til pension, ATP m.v.

Overenskomsten gælder også for Fleksjob

Når kommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er den på virksomheden gældende mindsteløn, der finder anvendelse. Det er altså ikke CO/DI overenskomstens mindsteløn, der er gældende, men det er lønniveauet på den enkelte arbejdsplads eller i vort område, der skal danne udgangspunkt for det offentlige tilskud og vort medlems løn, fastslår Henrik Leth. 

Løn og arbejdsvilkår fastsættes ved aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager og i samarbejde med de faglige organisationer. Aftalen skal følge bestemmelserne i de kollektive overenskomster. 

Der er ikke i reglerne indeholdt noget om aflønningens størrelse, idet det er overenskomsten på det pågældende område, der danner udgangspunktet for aflønningen.

Metal Randers - Det er os med overenskomsterne!

Senest opdateret (Onsdag, 03. august 2011 08:54)

 

Kommentarer  

 
0 #1 2010-07-21 18:59
Jeg vil printer det her ud, får det med nede på Kompetencecente r Skanderborg, hvor jeg gå lig nu, som fleks job, for der var en som næste havde job, men hvor kommeune lave det nummer i skrive om.

ikke tak metal, er selv medlem i århus
Citater
 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

Technogenics
Vi har 196 gæster online
Danish English German Latvian Lithuanian Polish
Banner